Vi har haft fornøjelsen af at levere og installere alt nyt udstyr i den helt nye, moderne tandklinik for Vallensbæks Kommunale Tandpleje på Pilehaveskolen. Den ombyggede klinik er næsten dobbelt så stor som den tidligere, har udvidet kapacitet med flere tandlægestole og samler alle behandlingstilbud under ét tag, med funktionelle og imødekommende lokaler til både børn, unge og voksne.
Projektet understøtter Vallensbæk Kommunes fokus på moderne, tilgængelige sundhedstilbud og en tryg oplevelse for patienterne. Vi er utrolig stolte over at have været en del af denne omfattende opgave, fra planlægning til levering og installation af udstyr, der sikrer høj faglig kvalitet og driftssikkerhed i den daglige klinikdrift.










